Da applikationen "Theo og Thea på eventyr" var klar, blev der lagt nogle fliser med billeder, som børnene kunne pege på for at aktivere spillet og lege digital skattejagt, gemmeleg og prøve at fange en fisk sammen med krammebamsen i 3D.

Der blev printet nogle kort, der viste, hvor fliserne til at aktivere spillet var placeret. Ungerne og deres familier nød appen, og der blev spillet på stien mellem Familiehuset og Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

Når vi ser tilbage på projektet, er alle stolte af at have skabt et digitalt værktøj til en "time-out" for børnene. Projekter som dette er drevet af kærlighed og den unikke energi, der opstår, når folk gør noget for andre – især for dem, der befinder sig i en vanskelig situation.

Applikationen blev ikke en stor kommerciel succes med tusindvis af downloads. Den forsvandt fra telefonerne efter noget tid på grund af manglende midler til at opdatere den. Betyder det, at et sådant projekt var en dårlig idé, og at udviklingen af denne type værktøjer er spild af kræfter og midler?

Det tydelige svar fra teamet er et stort nej. Sådanne projekter er til for at give et barn en bedre dag og en familie en tiltrængt time-out. Det opnåede projektet, og mange familier nød spillene, mens de havde mulighed for det. Teknologien, der blev brugt i applikationen, er mere udbredt i dag, og flere ville sandsynligvis kunne bruge "Theo og Thea på eventyr".

Det næste skridt er at forblive nysgerrige og fortsætte med at finde strategier, der kan understøtte sundhedspersonalets arbejde med børn på hospitalet, så de og deres familier kan få en velfortjent time-out.

Tak fordi du læste med.